A multidisciplinary and -national team of Ghanaian and Danish researchers engage in a three year research project financed by the Danish Ministry of Foreign Affairs in order to address the question how communication, gender, and sustainability affect the cluster performance of the Port of Tema in Ghana. We approach the question from different angles ranging from quantitative survey datat to longitudinal anthropological observations and qualitative multilayered interviews with port workers, politicians, port officials, domestic and foreign investors, and representatives from the surrounding communities.
I december 2019 kommer fiskeriminister Mogens Jensen hjem fra Rådsmøde - de årlige kvoteforhandlinger
for 2020 i Bruxelles - med den besked, at jomfruhummerfiskeriet i Kattegat i fremtiden vil blive underlagt
kameraovervågning for forventeligt at nedbringe bifangst af torsk i dette fiskeri. Torskebestanden i Kattegat
er yderst presset og den generelle kvote er sat til nul. En mindre bifangstkvote på torsk blev således betinget
af denne overvågning, så man kan monitere torskefangsterne og sikre mod et udsmid af mindre torsk i fiskeriet,
en praksis, som myndighederne forudsatte yderligere ville forværre tilstanden i torskebestanden. Denne sidste
kausalsammenhæng er dog tvivlsom.
Torsk er således blevet en ”stop-art” for jomfruhummerfiskeriet og myndighedernes argumentation er, at
alternativet til kameraovervågning er et stop for jomfruhummerfiskeriet i Kattegat, da det ikke kan opretholdes
uden en bifangstkvote af torsk (Bilag 5). Udkommet af forhandlingerne kender vi, men det har ikke været
muligt at få yderligere indblik i selve forhandlingsprocessen; Havde de danske forhandlere alternative
positioner at falde tilbage på? Havde den danske delegation en forventning til reaktionerne i den danske
fiskerisektor? Var forhandlerne indstillet på at lukke jomfruhummerfiskeriet i Kattegat (proportionalitet)? Det
får vi muligvis aldrig indsigt i.
Denne guide indeholder 8 anbefalinger til, hvordan
den grønne omstilling i Det Blå Danmark kan understøttes. Guiden er baseret på tre forskningsrapporter
fra DPU, Aarhus Universitet udarbejdet med støtte
fra Den Danske Maritime Fond i årene 2019-2022. I
rapporterne kan du læse mere om baggrunden for
anbefalingerne. Ud over anbefalingerne indeholder
guiden også refleksioner fra repræsentanter fra Det
Blå Danmark. Guiden er lavet til dig, der arbejder
med grøn omstilling; uanset om det er som udstyrsproducent, i rederierne, på skibene eller for en offentlig organisation.
I søfart handler den grønne omstilling om en række
nye tekniske løsninger, eksempelvis nye drivmidler
til skibe og nye digitale teknologier. Men den er
mere end det. Den involverer også nye måder at organisere sig på og et nyt ’mindset’, dvs. nye måder
at tænke drift og vækst på. Formålet med den ene
af rapporterne – “Grøn omstilling i det Blå DanmarkVærdier og normer for handling”— var således at
kvalificere arbejdet med den grønne omstilling
ved at kortlægge de ord, som aktørerne i Det Blå
Danmark beskriver den grønne omstilling med, de
nye typer organisering, som omstillingen kalder på,
samt de ofte oversete kulturelle og sociale betingelser, der står i vejen for eller bidrager til den grønne
omstilling.
The cybersecurity landscape is evolving, driven by a reinforcing feedback loop of increasingly sophisticated attacks and defences. Threat actors, long benefitting from the asymmetrical “attacker’s advantage” of focused targeting, have now matured their organizational structures to facilitate tactical information sharing, technique specialization, the establishment of markets for buying and selling exploit and vulnerability information, and providing training on how to circumvent detection and defence systems.
Rapporten præsenterer resultaterne af forskningsprojektet "Værdier og Normer for Grøn Omstilling i Det Blå Danmark", der har undersøgt de kulturelle og sociale betingelser, som medlemmer i branchen oplever enten understøtter eller står i vejen for grøn omstilling i den danske skibsfart og de tilknyttede sektorer og organisationer.
Rapporter fra flere globale miljøinstitutioner, her
-
under den internationale science-policy platform
om biodiversitet og økosystemtjenester (herefter
IPBES), understreger behovet for genopretning af
økosystemer (1,2). Den seneste globale IPBES-rap
-
port fra maj 2019 peger således på, at forringelser
af økosystemer på land og i havet underminerer
livsgrundlaget for 3,2 milliarder mennesker. Gen
-
opretning bliver fremhævet som en af de vigtig
-
ste handlemuligheder for effektivt at begrænse
tabet af biodiversitet og forbedre livsgrundlaget
for os mennesker ved at imødegå forringelser for
en række økosystemtjenester. Det nuværende årti
2021-2030 er af UNEP udpeget til årtiet for genop
-
retning med det formål at genetablere ødelagte
eller forarmede økosystemer verden over.
IPBES rapporterne dokumenterer, at biodiversi
-
tetskrisen er en altomfattende og global udfor
-
dring, og at krisen er på linje med klimakrisen. De
tiltagende klimaændringer er ligeledes en af ho
-
vedårsagerne til tab af biodiversitet (2). Der er af
hensyn til begge kriser behov for, at der beskyttes
og genetableres velfungerende og uforstyrrede
økosystemer. Der bør derfor ske en national ud
-
møntning af resultaterne fra de internationale aftaler baseret på den bedst tilgængelige viden.
“The Maritime Industry 2030” was the kick-off conference for the Maritime Research Alliance (MRA), which was recently established in cooperation between seven Danish universities and two Danish maritime professional academies. This report summarizes the discussions at the conference and broader important maritime industry issues as well as presents the goals of MRA.
There have been several calls from private foundations, industry associations and governmental agencies to map out and to extensively coordinate cross-disciplinary maritime research in Denmark. MRA is an initiative that strengthens existing and creates new collaborative relationships across the universities and maritime academies, in part as a response to such calls. The most important aims of MRA are to:
1. Find solutions to those challenges to the maritime sector that require cross-disciplinary ventures
2. Create a critical mass of expertise in Denmark for maritime and related topics
3. Be a visible and viable one-point-of-contact to academic involvement and output for the industry
4. Attract attention nationally and internationally for Danish maritime research and education
5. Make Danish universities and maritime academies attractive partners for international cooperation on maritime and related projects
About the conference-report:
The “Maritime Industry 2030” conference was an international and joint researcher/practitioner event held at the Copenhagen Business School during 5-6 February 2018.
The first day of the conference was an open event organized with the aim of bringing industry and academia together to identify and discuss the most important issues facing the maritime industry in the near term towards 2030 and to lay a firm foundation for closer cross-disciplinary collaboration for addressing these issues.
The second day of the conference was a closed event for MRA members organized with the aim to reflect on the identified issues, determine the future focus and direction of MRA and initiate specific collaborative research projects.
The conference was kindly supported by the Danish Maritime Fund. In 2020 the fund supported the establishment of the Maritime Research Alliance based on, among other, future cross-disciplinary research themes and ideas that were identified at the conference.
Det Blå Danmark har en ambition om at være et internationalt foregangsland for klimavenlig skibsfart. Omstillingen til en mere bæredygtig skibsfart er dog en stor udfordring, der vil kræve betydelige investeringer i både ny teknologi, skibe og energiinfrastruktur og en systemisk tilgang til samarbejde på tværs af sektorer og mulige aftagere af grønne brændstoffer. Med denne rapport præsenterer DTU resultatet af et arbejde i at kortlægge forskningsmulighederne for Grønne Brændstoffer i det Blå Danmark. Arbejdet har afdækket, at der er behov for forskning på tværs af systemer og over hele værdikæden. Kortlægningen er lavet med viden fra DTU forskere samt input fra industrien og brancheorganisationerne.
Rapporten præsenterer en kortlægning af udfordringer forskningsbehov og rammebetingelser, som kan medvirke til at understøtte potentialet for grønne brændstoffer i det Blå Danmark. Kortlægningen er afrundet med anbefalinger til forskningsbehov inden for udvalgte områder samt uddannelse og test- og demonstrationsprojekter. Det er vores håb, at rapporten kan være med til at sikre det Blå Danmark en plads helt fremme i førerfeltet inden for bæredygtig skibsfart i mange år endnu.