I december 2019 kommer fiskeriminister Mogens Jensen hjem fra Rådsmøde - de årlige kvoteforhandlinger
for 2020 i Bruxelles - med den besked, at jomfruhummerfiskeriet i Kattegat i fremtiden vil blive underlagt
kameraovervågning for forventeligt at nedbringe bifangst af torsk i dette fiskeri. Torskebestanden i Kattegat
er yderst presset og den generelle kvote er sat til nul. En mindre bifangstkvote på torsk blev således betinget
af denne overvågning, så man kan monitere torskefangsterne og sikre mod et udsmid af mindre torsk i fiskeriet,
en praksis, som myndighederne forudsatte yderligere ville forværre tilstanden i torskebestanden. Denne sidste
kausalsammenhæng er dog tvivlsom.
Torsk er således blevet en ”stop-art” for jomfruhummerfiskeriet og myndighedernes argumentation er, at
alternativet til kameraovervågning er et stop for jomfruhummerfiskeriet i Kattegat, da det ikke kan opretholdes
uden en bifangstkvote af torsk (Bilag 5). Udkommet af forhandlingerne kender vi, men det har ikke været
muligt at få yderligere indblik i selve forhandlingsprocessen; Havde de danske forhandlere alternative
positioner at falde tilbage på? Havde den danske delegation en forventning til reaktionerne i den danske
fiskerisektor? Var forhandlerne indstillet på at lukke jomfruhummerfiskeriet i Kattegat (proportionalitet)? Det
får vi muligvis aldrig indsigt i.